Vidvinkel

Jeg har altid haft det sådan, at jeg ikke kan komme tæt nok på, når jeg tager billeder. Tæt beskæring, lav dybdeskarphed og gerne tele eller makro. Det er nok også derfor, at et vidvinkel-objektiv aldrig har stået særligt højt på min ønskeliste; men kort for sommerferien stak en djævel i mig, og jeg anskaffede mig et vidvinkel-zoom alligevel.

Hvad er vidvinkel så? Ja, man kan komme med en teknisk forklaring, men som med så mange andre definitioner indenfor fotografering, så ender den med et "fordi jeg siger det" (der findes endda et ord for det - det kaldes for et aksiom :-) ).

I stedet vil jeg hellere gå den anden vej - vidvinkels modsætning er tele, og "tele" betyder jo noget med "fjern", så tele-objektiver trækker det, som er langt væk, tæt på. Det er som at kigge i en kikkert, og når man kigger i en kikkert, så bliver synvinklen meget snæver og perspektivet bliver næsten væk.

Vidvinkel er så det modsatte - det som er tæt på, skubbes langt væk. Det svarer til at kigge den forkerte vej i en kikkert, og synvinklen bliver meget bred og perspektivet bliver overdrevet.

Men i stedet for at bare at snakke, så kunne jeg jo vise nogle af mine billeder frem, i håbet om, at der er nogen, som kan lide dem.

Det helt klassiske motiv for en vidvinkel er landskab. Formatet er liggende (også kaldet "landscape"!), og kompositionen er forgrund, mellemgrund og baggrund:

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 10mm, 1/350s F8 ISO200

I det ligger der næsten imellem linjerne, at man ikke kan tage et landskabsbillede på højkant, men jeg prøvede alligevel:

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 24mm, 1/350s F8 ISO200

Billederne er fra Hammershus på Bornholm; mon ikke det går med endnu et par derfra?

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 10mm, 1/350s F8 ISO200

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 16mm, 1/350s F11 ISO200

Læg mærke til stien, som laver en S-kurve - det er en af de klassiske kompositioner, og det leder naturligt øjet op til tårnet i midten.

Men vidvinkel kan også bruges til at andre landskaber end de store vidder, som det ses på disse to billeder med morgenstemning fra kyststien imellem Gudhjem og Melsted.

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 24mm, 1/20s F16 ISO200

For begge billeder gælder det, at pladsen var trang, og derfor var det ikke muligt at gå lidt længere væk.

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 10mm, 1/4s F16 ISO200

Læg mærke til stien - når man går ad den, så har man opmærksomheden rettet imod det, som ligger lige foran en, og derfor er det overdrevne perspektiv, som en vidvinkel giver, faktisk bedre til at formidle fornemmelse af at være der, end hvis billedet var taget med en mere normal brændvidde.

Vidvinkel bruges også klassisk til arkitektur, og kan også bruges indenfor, som dette billede fra Kronborg viser:

Nikon D70, Nikkor 18-70mm @ 18mm, 1/30s F3,5 ISO800

Jeg indrømmer gerne, at billedet er blevet mere rodet end godt er; specielt pigen lidt til højre for midten, som har travlt med at løbe ud af billedet, kunne jeg godt have undværet - men temaet her er vidvinkel, og her formidler en vidvinkel størrelsen af salen glimrende (synes jeg...).

Wired skrev fornyligt, at en af de ting, som de godt helt kunne undvære indenfor fotografering, var vidvinkel billeder taget på højkant og med overdrevnet perspektiv - så lad os kommer væk fra landskabet og arkitektur, og se nogle eksempel på vidvinkelbilleder på højkant. Personligt synes jeg, at de - med et moderne udtryk - holder, men jeg hører gerne meninger både for og imod.

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 22mm, 1/180s F16 ISO400

Monrad og Rislund sagde på et tidspunkt noget i retning af: "...et hul er defineret som ingenting med noget udenom", og mange billeder er kendetegnet med at være noget med "ingenting" udenom. Om dette billede var der en som bemærkede: "Først ser man et billede af en tom strand, men følger øjnene strandkanten, og pludselig opdager man de to drenge" - den kommentar var jeg rigtig glad for, for det var også sådan at billedet var tænkt. Billedet er fra Svinkløv, og har man været det, så ved man at stranden er stor.

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 10mm, 1/350s F16 ISO400

Her ser man tydeligere det overdrevne perspektiv, men jeg håber, at vinklen formidler en følelse af at være midt i det, som sker. Vi stod lige op ad hinanden kort før billede blev taget, og så vendte han sig og tog et skridt frem.

Når man skal fotografere børn, så får man tit det råd, at man skal sætte sig lidt på afstand med en tele, så de ikke bliver forstyrret. Tjo, men hvordan ville du have det med en, som sad lidt på afstand og pegede på dig hele tiden? Vidvinkel har den fordel, at det næsten kan kigge om hjørner, og når man kommer helt tæt på, og peger "lidt ved siden af", så mister børn (og voksne!) hurtigt interessen - det er som om, at de tænker: "Nu sidder han igen og roder med sit kamera - hvor kedeligt!", og så går de uanfægtet videre med det, som de ellers var igang med. Så jeg vil sige, at vidvinkel kan være endnu bedre til billeder af børn (i hvertfald indtil de opdager, at man også kan blive fotograferet på den måde - og det kommer nok hurtigt, for dumme er de jo ikke).

Overdrevent perspektiv, det er der sørme også i næste billede:

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 10mm, 1/250s F8 ISO200

I bunden af billede, der kigger man næsten vandret - og i toppen ligger man nærmest lige op! Det kan måske være lidt svært at opfatte, og jeg tror i virkeligheden, at når man står med et vidvinkelbillede som dette, så tror jeg, at man skal se det tæt på - så tæt på, at man ikke kan se mere end den ene halvdel af billedet. Sådan føler jeg det også tit med panorama-billeder: de virker bedst, når man kan scrolle hen over dem, og på den måde se dem lidt ad gangen. Hvis du kan, så prøv selv at scrolle lidt op og ned, så man først ser den ene halvdel og derefter den anden halvdel af billedet.

Det, som jeg gerne ville formidle her, var fornemmelse af, at drengen var kravlet langt op i træet.

Følelsen af at være med, synes jeg også fremgår af dette billede fra sidste efterår:

Canon IXUS 800 IS, 5.6mm, 1/125s F2.8

Sådan husker jeg også min barndom - vi sad hele efteråret oppe i æbletræerne og spiste æbler! :-)